tirsdag den 26. juni 2007

YouTube og lyset på Kinabalu

Jeg har set lyset mht. YouTube! Godt nok måtte jeg vejen omkring den hjemlige computer for at få tingene til at virke, men skidt med det...
Altså: YouTube er da vist sådan et sted, hvor ekshibitionister smider deres mere eller mindre spøjse vidoe-frembringelser ud til beskuelse for alverden. Det var mine tanker om sitet. Men kunne det tænkes, at der var fornuftige muligheder?

Nu går jeg med nogle skøre fantasier om at bestige et rigtigt bjerg, og denne knold på Borneo, Mt. Kinabalu på 4100 m., skulle kunne klares uden tekniske kompetencer. Men hvordan og hvor hårdt vil det alligevel være at besejre den? Er det noget for en, der nærmer sig efterlønsalderen?

Jeg tog et kig i YouTube og fandt en stribe videoer!! Og godt nok er det udmærket at læse beskrivelsen i en traditionel guidebog, men intet kommer på siden af en bjergbestigers stønnen og hiven efter vejret, mens hun slider sig op ad en pænt stigende klippeside. Og udbruddene, da hun endelig står på toppen: Fantastic!

Jojo, jeg har lavet min lille samling af favoritvideoer, som jeg vil vende tilbage til mange gange, inden jeg beslutter mig for, om jeg skal gå i skrap træning...

Mangler Odeo, men vi mangler også et headset her i gemakket. Kommer, kommer.

Ingen kommentarer: